De Konservatives arkiv fra 1955 til 2007 kom på museum

Fredag den 29.. maj blev den sidste mærkedag for Hareskov-Værløse konservative Vælgerforening, som holdt stiftende generalforsamling den 7. marts 1955. og i 1974 ændrede navn til Konservativ Vælgerforening – Værløse.

Vælgerforeningens arkivalier har været gennemgået af en lille arbejdsgruppe, og overdragelsen fandt, som annonceret sted ved en lille højtidelighed i Værløse Bio. Modtageren var Cathrine Kyø Hermansen, leder af Furesø Museer.

Konservativ Vælgerforening Furesø’s  formand Gitte Melchiorsen gav først ordet til borgmester Ole Bondo Christensen, der i sin tale konstaterede, at Liste C i 1958, det første valg efter stiftelsen, fik valgt Olaf Beck til sognerådsformand

Efter genvalg i 1962 blev Beck borgmester  i 1963, hvor kommunen fik købstadsstatus. Kommunen voksede stærkt de følgende år. Da Beck ikke opstillede i 1974 blev Ernst Ellgaard borgmester. Han forblev på posten, bortset fra perioden marts 1978 til januar 1982, indtil udgangen af 1997. Fra 1998, hvor Værløse fejrede 750 års jubilæum, tog Erik Eefsen over. Det var lange perioder præget af samarbejde i kommunalbestyrelsen. Borgmesteren Bondo Christensen trak en linie til den aktuelle vanskelige situation, hvor et godt samarbejde til gavn for borgerne er af stor vigtighed, og han glædede sig over, at De Konservative gik positivt ind i det.

Derefter takkede Museernes leder for overdragelsen. Det glædede hende, at der blev afleveret et ordnet arkiv, der gjorde det lettere for medarbejderne at få et indtryk af indholdet og gøre det tilgængeligt for borgerne. Cathrine Kyø Hermansen opfordrede andre til at gøre ligeså. Arkivet skulle nok passe godt på tingene.

Gitte Melchiorsen og Cathrine Kyø Hermansen underskrev derefter begge den aftale om overdragelsen, hvori der er lagt vægt på, at interesserede skal have let adgang til det afleverede.

Vælgerforeningen var derefter vært ved et traktement. Snakken gik livligt, bl.a. med et par tidligere formænd og en af stifterne af kvindekredsen i 1964..

Derefter var der mulighed for at kigge i de gamle protokoller, valgmaterialer, medlemsblade osv. før dagen afsluttedes med en film fra Regentparrets besøg i Værløse i september 1998.

Billeder fra overdragelse af Værløse’s arkiv findes under afholdte aktiviteter

Comments are closed.

Søg på siden
Tidligere indlæg