Grundloven – symbolet på folkestyret

Susanne Mortensen

Egedal valgkreds Konservative, Grundlovstale 5. juni 2010

Susanne Mortensen, gruppeformand Furesø

TAK for invitationen til i dag.

En dag, som jeg har glædet mig rigtig meget til – jeg håber fortsat på, at vi kan gøre et Grundlovsarrangement til en tilbagevendende tradition her i Egedal kredsen.

En tradition, hvor vi konservative – hvor vi som borgere i Danmark – kan samles og i fællesskab fejrer Danmarks Riges Grundlov som lige siden, den så dagens lys 1849

har været vores fælles ramme og vores fælles grundlag for et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden.

Et grundlag, der giver os mange rettigheder. Men også et grundlag, der forpligter.

At rettigheder og pligter går hånd i hånd er noget, som enhver konservativ kun kan nikke bekræftende til og med Grundloven fik vi da også alle med tiden både retten og pligten til at tage del i demokratiet.

Det betyder, at vi som borgere både må og skal påtage os pligten: ”at tage stilling”. Og pligten: ” til at tage del i samfundsdebatten”.

Som barn var Grundlovsdag først og fremmest ensbetydende med fars dag. Med tiden har Grundlovsdagen fået større og større betydning for mig, og faktisk mener jeg, at dagen er en af de vigtigste mærkedage vi overhovedet har.

Vores demokrati kan ikke tages for givet – det er jeg meget bevidst om. Det faktum, at vi her i landet faktisk både har ret og pligt til at ytre os, til at deltage samt selv sætter debatter i gang det kan ikke tages for givet.

Når jeg med tiden er kommet til at sætte mere og mere pris på de rettigheder og pligter Grundloven giver os, hænger det ikke mindst sammen med, at vores familie – i lighed med rigtig mange andre danske familier, har haft og stadig har udsigt til at have kære, som er udstationeret og som derved deltager i nogle af de internationale, fredsbevarende missioner rundt omkring i verden.

Danmark og danskerne bidrager dermed, både i den meget væsentlige kamp mod terror, samt – efter min mening – den lige så væsentlige opgave, at skabe basis for etablering af demokratier,

samt skabe ordentlige forhold for mennesker, i de pågældende områder.

Enhver rejse starter med et første skridt, og vi danskere kan kun være stolte over den indsats, vore udsendte soldater yder i den sammenhæng.

Selv om vi herhjemme, målt efter en demokratiets målestok – som man f.eks. ser den i Afghanistan – er langt fremme i forhold til demokrati og ordentlige forhold for mennesker, betyder det langt fra, at vi blot kan læne os tilbage, og lade tingene gå sin gang.

Det betyder herunder, at vi ikke passive kan se på, at noget af det helt grundlæggende i vores Grundlov, nemlig det kommunale selvstyre, i stigende grad sættes under pres fra regeringens side.

–       Aldrig er der blevet lovet så meget på vegne af kommunerne uden at den nødvendige økonomi er fulgt med.

Aldrig er så mange opgaver blevet lagt ud til kommunerne

-         uden at der er sket forventningsafstemning i forhold til det serviceniveau opgaverne forventes at blive løst med af kommunerne

-         uden at den nødvendige økonomi er fulgt med.

Aldrig tidligere har vi set så mange regler fra Christiansborg, som i denne tid– og det oven i købet samtidigt med, at afbureaukratisering er sat på dagsorden af selvsamme regering.

Afbureaukratiseringen er som udgangspunkt rigtig fornuftig, men igen, er der desværre ikke sammenhæng mellem ”mål og midler”.

Presset på det kommunale selvstyre – den øgede centralisering, er en skidt udvikling, hvis vi fortsat skal kunne bryste os af, at have et demokrati, hvor beslutningerne tages tæt på borgerne, hvor der i processerne frem mod beslutninger, er høj grad af medarbejder- og borgerinddragelse.

Det bør være naturligt for os konservative at gå forrest, og værne om vores Grundlov, værne om rammen og grundlaget, for et af de bedste, og mest rummelige demokratier i verden, fordi det hænger rigtig godt sammen, med vores helt grundlæggende konservative værdier og med vores menneskesyn.

Lad os vise, at vi konservative fortsat godt tør stole på, at mennesker er fyldt med ressourcer, og gerne både kan og vil, tage ansvar.

Noget af det, der bekymrer mig mest for tiden, er en anden form for pres. Nemlig presset på vores parti, presset på vores formand og presset på regeringen.

Hvordan er det muligt, at oppositionen får lov til at sætte en dagsorden uden indhold? Hvordan er det muligt, at Dansk Folkeparti fortsat får så stort et råderum?

Ja, jeg spørger og jeg undres – og bekymres, som sagt.

Vi kan ikke tillade at oppositionen vinder frem på en fuldstændig usammenhængende og ufinansieret politik. Vi konservative kan ikke stiltiende se til, at oppositionen vinder frem på en retorik som nærmer sig et blålys, som enhver inkarneret fodboldfan vil misunde dem, fordi det tilsyneladende er helt ok at anvende, uden man bliver bortvist fra kampen.

Lad os arbejde for, at Helle og Willy bliver ude på udskiftningsbænken, hvor de – alt andet lige – gør mindst skade.

Hvis vi tillader Helle og Willy ikke kun at komme ind i kampen, men også at forlade banen som vindere af kampen, venter der danskerne en brat opvågning.

Regningen vil komme – i form af skattestigninger, i form af en politisk kurs, som er i den stik modsatte retning af den kurs, vi som konservative mener, vi skal sætte.

En kurs, som har været nødvendig efter Socialdemokratisk ledet regeringers ødsel, men også en kurs, som har rod i de helt grundlæggende konservative værdier, det grundlæggende konservative menneskesyn. Dermed en kurs, vi ikke blot finder nødvendig, men en kurs, vi mener, er den rigtige.

Jeg betragter mine medmennesker som personer med ressourcer, med muligheder og styrker som gør, at langt de fleste selv er i stand til at tage stilling, til selv at prioritere og træffe fornuftige valg og beslutninger for deres liv. ”Pengene ligger bedst i borgernes lommer.”

Hvordan er det så muligt, at mange nu er parate til at stemme på de partier, som mener, at staten – det offentlige – er bedst til alt dette, på vegne af den enkelte. ”Pengene ligger bedst i de offentlige kasser”. Vi konservative kunne så tilføje ”hvis de så bare blev dér”, men det er jo ikke det, der er tilfældet.

Med et konservativt udgangspunkt, skal svaret på de stillede ”hvordan er det muligt spørgsmål” ikke så meget søges i, hvad Helle og Willy gør, men mere i, hvad vi selv gør – og i hvad vi selv ikke gør.

Både med rod i vores konservative grundholdning, og med udgangspunkt i Grundloven, gør helle og Willy ikke andet, end hvad der forventes af dem.

De formidler deres holdninger og synspunkter, og selv om det jævnligt medfører lettere blodtryksstigninger hjemme hos os, når de endnu engang får plads i en nyhedsudsendelse, og endnu engang fremfører den indstuderede retorik, ja, så er det altså noget, vi må tåle.

Det er op til os selv.

Den udfordring må vi tage på os – både centralt i partiet og i regeringen som helhed, men også i de lokale vælgerforeninger, hvor vi må gøre en ekstra indsats, for at formidle vores konservative politik.

Vi har nemlig alt at vinde – vi har de holdninger og det menneskesyn, som så ubetinget, må matche langt de fleste menneskers tankegang. De ved bare ikke endnu, at de er konservative – lad os hjælpe dem med at finde ud af det.

Når jeg for år tilbage blev spurgt om betydningen af Christiansborg-partier, i det lokalpolitisk arbejde og i valg til Byrådet tænkte jeg, at vi lokalt havde den meget store fordel, at vi var tæt på borgerne og derved kunne give borgerne en bedre mulighed for også  at træffe et mere personligt valg – en fordel, som da måtte vægte mest.

Men, jeg er da blevet klogere, for konkret oplever vi valg til Byråd, alene betinget af partistemmer, og vi konservative oplever, at medlemmer melder sig ud, begrundet i forhold, som relaterer sig til vores centrale parti.

Derfor har vi en fælles interesse i, at både vores centrale og lokale partiafdeling, fremstår bedst muligt, at vi får præsenteret vores politik på en måde, som er troværdig og forståelig, så man kan relatere sig til budskaberne.

Det er muligt.

David Cameron har lige vist, at det er muligt, Og når jeg ser på, hvad det var han gik til valg på, er der ikke nogen store overraskelser, for en konservativ. Men det virkede – han talte til borgerne og de forstod, at den konservative politik, var det der var behov for.

  • Få styr på gælden og få økonomien i gang.
  • Få briterne i arbejde ved at sætte skub i virksomhederne.
  • Støt grønne jobs, få folk af offentlig støtte og i arbejde.
  • Gør Storbritannien til det mest familievenlige land i Europa.
  • Støt det offentlige sundhedssystem.
  • Ordentlig standard i skolerne.
  • Retfærdigt skattesystem som støtter alt dette.

Det virkede for David Cameron – det kan også virke for os! Men når det virkede, var det også fordi, at de gode politiske budskaber blev leveret at en person, som virkede troværdig en dygtig kommunikator, en moderne politiker, som blev støttet af sit politiske bagland.

Se, her har vi desværre lige for tiden en særlig udfordring, men det skal vi bare få styr på – og det både hurtigt og kvalificeret, så vi kan få flyttet fokus over til vores politiske budskaber.

Personligt synes jeg, at noget at det bedste,

der er sket for os både for os konservative

og såmænd i hele regeringen på det seneste er,

at vi har fået en dygtig og troværdig socialminister,

som på meget fornem vis både i kommunikation og handling afspejler

de grundlæggende konservative holdninger og værdier.

TAK for det Benedikte – og tak fordi du er med her i dag.

Lad det blive det sidste fra mig i denne omgang J

Tak for ordet & rigtig god Grundlovsdag.

Comments are closed.

Søg på siden
Tidligere indlæg