Lars N. Carstensen

Lars N. Carstensen, Folketingskandidat

Egedalkredsen, som består af Egedal og Furesø Kommuner, opstiller Lars N. Carstensen som
folketingskandidat. Den 41-årige direktør Lars N. Carstensen, som til daglig bor og arbejder i
Nordsjælland stiller dermed op side om side med partiets leder Lars Barfoed.
Erfaring
Lars N. Carstensen har en solid erfaring fra ledelse i både private virksomheder og offentlig
forvaltning. ”Hans erfaring kombineret med en stærk interesse for politik og samfundsforhold,
en god evne til at skabe kontakter og en stor portion nytænkning gør Lars til et stærkt
bud på det ideelle Folketingsmedlem.”, udtaler tidl. MF’er Eva Møller, formand for Egedals
konservative vælgerforening.
Stærk erhvervsprofil
Lars er til daglig iværksætter og direktør i en virksomhed, som beskæftiger sig med
softwaredistribution via nettet.
At der er brug for en stærk erhvervsprofil i Folketinget, er Lars N. Carstensen ikke i tvivl
om: ”Nogle gange er de tiltag, som kommer fra Christiansborg, præget af, at de fleste
politikere mangler erfaring fra det virkelige liv. Jeg har rigtig meget at bidrage med i kraft af,
at jeg på egen krop ved, hvordan det er at starte og drive en virksomhed i dagens Danmark.”
”Ud over at jeg er særdeles aktiv erhvervsmæssigt, er jeg gift og har tre børn, så jeg
ved også, hvordan verden ser ud fra en travl børnefamilies perspektiv.”, uddyber Lars N.
Carstensen.
I fritiden er Lars N. Carstensen lokalformand for Dansk Røde Kors og medlem af det
kommunale integrationsråd.
Konservativ
På spørgsmålet om hvorfor Lars N. Carstensen er konservativ, svarer han: ”Jeg mener,
at enhver, der kan klare sig selv, skal have mulighed for det, uden at samfundet lægger
hindringer i vejen. Samtidig skal den, der ikke kan klare sig selv, have hjælp. Kombinationen
af at give plads til dem, der kan selv, og at tage hånd om de svageste, er unik for
konservatismen. Derfor er Konservative et naturligt tilhørssted for mig.”
Politisk analyse
Det er ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti ikke står godt i
meningsmålingerne i øjeblikket. Årsagen skal blandt andet findes i den række af personsager,
som partiet netop har lagt bag sig. Lars N. Carstensen glæder sig over, at personsagerne

Egedalkredsen, som består af Egedal og Furesø Kommuner, opstiller Lars N. Carstensen som folketingskandidat. Den 41-årige direktør Lars N. Carstensen, som til daglig bor og arbejder i Nordsjælland stiller dermed op side om side med partiets leder Lars Barfoed.

Erfaring

Lars N. Carstensen har en solid erfaring fra ledelse i både private virksomheder og offentlig forvaltning. ”Hans erfaring kombineret med en stærk interesse for politik og samfundsforhold, en god evne til at skabe kontakter og en stor portion nytænkning gør Lars til et stærkt bud på det ideelle Folketingsmedlem.”, udtaler tidl. MF’er Eva Møller, formand for Egedals konservative vælgerforening.

Stærk erhvervsprofil

Lars er til daglig iværksætter og direktør i en virksomhed, som beskæftiger sig med softwaredistribution via nettet.

At der er brug for en stærk erhvervsprofil i Folketinget, er Lars N. Carstensen ikke i tvivl om: ”Nogle gange er de tiltag, som kommer fra Christiansborg, præget af, at de fleste politikere mangler erfaring fra det virkelige liv. Jeg har rigtig meget at bidrage med i kraft af, at jeg på egen krop ved, hvordan det er at starte og drive en virksomhed i dagens Danmark.”

”Ud over at jeg er særdeles aktiv erhvervsmæssigt, er jeg gift og har tre børn, så jeg ved også, hvordan verden ser ud fra en travl børnefamilies perspektiv.”, uddyber Lars N. Carstensen.

I fritiden er Lars N. Carstensen lokalformand for Dansk Røde Kors og medlem af det kommunale integrationsråd.

Konservativ

På spørgsmålet om hvorfor Lars N. Carstensen er konservativ, svarer han: ”Jeg mener, at enhver, der kan klare sig selv, skal have mulighed for det, uden at samfundet lægger hindringer i vejen. Samtidig skal den, der ikke kan klare sig selv, have hjælp. Kombinationen af at give plads til dem, der kan selv, og at tage hånd om de svageste, er unik for konservatismen. Derfor er Konservative et naturligt tilhørssted for mig.”

Politisk analyse

Det er ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti ikke står godt i meningsmålingerne i øjeblikket. Årsagen skal blandt andet findes i den række af personsager, som partiet netop har lagt bag sig. Lars N. Carstensen glæder sig over, at personsagerne nu er et overstået kapitel og peger på en anden årsag til partiets situation: ”Vi har været et

regeringsbærende parti i mange år, og det betyder helt naturligt, at vi mister vores skarpe profil. For man kan jo ikke sidde i regering og råbe op om flere milliarder til dit og dat, når man samtidig har ansvaret for, at det hele hænger sammen.”

Lars N. Carstensen er overbevist om, at konservativ politik har rigtig meget at byde på: ”Der er rigtig mange mærkesager, som vi stadig har til gode at få gennemført. Nu har vi genvundet muligheden for at fortælle om vores politik. Jeg mener, at det er min opgave at kommunikere den konservative politik på en klar og forståelig måde.”

Mærkesager

Blandt sine mærkesager nævner Lars N. Carstensen et ønske om at forbedre Danmarks globale konkurrenceevne ved styrkelse af uddannelse og forskning og sikring af gode erhvervsvilkår. På spørgsmålet om hvordan han ser den offentlige sektors rolle i fremtiden, svarer Lars N. Carstensen: ”Jeg mener, at udfordringen er at finde den rette balance mellem frihed og offentlig styring på den ene side og mellem selvhjælp og offentlig hjælp på den anden.”

Lars N. Carstensen efterlyser en offentlig debat af, hvad det vil sige at være en ansvarlig borger i Danmark. ”Jeg mener, ikke at et medborgerskab i Danmark kun er forbundet med rettigheder og goder, men vi er også forpligtet overfor hinanden og det samfund vi er en del af.”

Mere information

Se www.LarsC.dk eller kontakt: Lars N. Carstensen